Madvogn på Rømø

Madvognen er årets projekt i 2017. Vognen bliver placeret foran Rømø slagteren på Prilen 2 på Rømø. Konceptet er enkelt; Alle råvarer kommer fra mennesker du kan tage hen og besøge. Det er mennesker, jeg har mødt gennem mine andre projekter Under Åben Himmel og på Søndernæsgård. Det er mennesker, som har samme kvalitets kriterier som mig og mennesker som gerne vil tænke innovativ i forhold til at bruge vilde planter i produktionen, hvor det er muligt.

I vognen kan du købe en pølse, en vadehavsgriller, med brød, hertil kan du få hjemmelavet ketchup og sennep. Smagen vil variere igennem sæsonen alt efter om det er øleddike eller gråbynke snaps jeg bruger. Det er nemlig mig selv der producere ketchup og sennep, ligesom det er mig selv, der producerer dagens salat. Dagens salat bliver udviklet med udgangspunkt i min køkkenhave og den vilde natur.

Vadehavsgrillerene laver Rømø Slagteren med oksekød fra vores egne vadehavstude på Søndernæsgård. Vadehavgrilleren er efter samme opskrift, som vinderpølserne på Vild mad festivallen i 2015. Brødet bages af Pompei bageren  i Ribe, han har for flere år siden tænkt innovativt og baseret sit bageri på stenovne. I brødet vil han eksperimenterer med den helt rigtige mængde vildeurter. Melet produceres af Michael, som er passioneret biodynamisk landmand. Melet er også kendt som mel fra Forum, det er en fantastisk historie om italienske hvedesorter, ølandshvede og begejstring for smag.

Jordbær er dansk sommer og dem skal der være masser af. I samarbejde med Kroghs grønt vil jeg udvikle en super lækker jordbær slushice af REN jordbærsaft. Der vil også være en jordbærbod ved siden af vognen. I boden vil der også være mulighed for at købe frisk dansk grønt med hjem til de gode grillbøffer fra Rømø slagteren. Krogh´s grønt vil i 2017 tilbyde besøgsdage, hvor du kan komme og se deres produktion.

Vores lokale Vibegårdsaft vil selvfølgelig også være at finde, så du kan vælge mellem solbær, ribs og stikkelsbær. Du kan også købe den helt nye mousserede frugtvin, som er Anders nye kvalitet idé.

Naturmælk er igennem årene på Søndernæsgård blevet til mere og mere samarbejde om smag og udvikling af produkter, så deres produkter vil også være en del af produktionen i vognen.

Jeg arbejder også på at få lokal is med et twist fra naturen

 

Mine tanker om naturens vilde liv Under Åben Himmel